Gå til indhold
Priser fra ”Over There” og ”Down Under”

Pressemeddelelse -

Priser fra ”Over There” og ”Down Under”

Foråret byder på priser til kunstnere, sportsfolk og biler, og traditionen tro har Subaru fået sin del af æren. I Canada er Forester kåret til bedste SUV, og i Australien har Outback for andet år i træk fået samme titel.

Subaru plejer at høste en stor del af priserne, når alverdens motorjournalister samles for at vurdere kriterier som teknologi, sikkerhed, køreegenskaber og kvalitet på årets nye modeller. Sådan har det også været denne gang.

Canadas motorjournalister samles hvert år – ligesom i Europa – for at kåre Årets Bil. Bilerne skal igennem en række tests og vurderinger, men modsat Europa kårer man i Canada vindere delt op i bilklasser. Da vinderen i klassen SUV skulle findes, var det Subaru Forester, der stod øverst på skamlen som ”Canadian Utility Vehicle of the Year”.

I Australien tager bilistorganisationerne (NRMA, RACV, RACQ, RAASA, RACWA, RACT og AANT) samlet ansvar for at vurdere og rangordne bilerne på markedet og udråbe årets ABC (Australias Best Car). Præcis som sidste gang kørte Subaru Outback med sejren i sin klasse og blev kåret til ”Best All-Wheel Drive Sports Utility Wagon”. Offroad-magasinet Oz Roamer har også udnævnt Årets Bil, og pokalen for ”AWD SUV 2017” gik til Outback.

Som en ekstra bonus kan Kelley Blue Book fortælle, at Subaru også i år udmærker sig ved stærk gensalgsværdi for flere modeller. ”Best Resale Value Award 2017” går til Impreza, Legacy og WRX, så samtlige Subaru-modeller på markedet nu har fået den eftertragtede udmærkelse.

Kilder:

Automobile Journalist Association of Canada – www.ajac.ca

Australia’s Best Cars - http://australiasbestcars.com.au

Kelley Blue Book - www.kbb.com/new-cars/best-resale-value-awards

Emner


Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med den miljøvenlige biler som Outback med CNG (Compressed natural gas) og verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).

Subaru er kendt for sine Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske 4WD, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972 og er grundstenen i SUBARUS succes i international rally.

Subaru produceres af Fuji Heavy Industries (FHI).Fuji Heavy Industries står 100 % for fremstillingen. FHI er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.

FHI har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2012 producerede Subaru i alt 753.320 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Tribeca.

Kontakt

Niels Thaning

Niels Thaning

Pressekontakt Salgsdirektør Danmark, Færøerne og Grønland +45 31 47 04 02

Relateret materiale

Subaru Forester tog førstepladsen blandt såvel ”kompakte SUV’er” som ”mellemstore SUV’er”. Over årene har Subaru modtaget ikke færre end 41 pokaler fra ALG, og anses derfor meget naturligt for at være det bilmærke, som oplever den laveste procentuell

Subaru er et rigtig godt køb

Måske er det ingen overraskelse, men i USA er det et faktum, at Subaru biler er et rigtig godt køb. Det er de, både når det gælder brugte personbiler fra den japanske bilproducent, som ofte holder priserne bedre end deres kolleger, men også når man ser på totaløkonomien for Subaru bilerne. Begge dele er netop blevet synliggjort gennem to anerkendte amerikanske prisuddelinger.