Pressemeddelelse -
2014 er Køreglædens År
SUBARU Nordic har udnævnt 2014 til Køreglædens År. Til maj kommer den helt nye WRX STI, og så skal der nok komme fart på køreglæden
Subaru WRX STI har præcis som sin forgænger SI-Drive med tre indstillinger og det justerbare centerdifferentiale, DCCD. For yderligere at stramme bilens karakter op og give den endnu bedre svingegenskaber, er den nye WRX STI oven i købet blevet udstyret med Active Torque Vectoring, som flytter grænserne og sikrer at alle fire hjul trækker optimalt i alle situationer. Motoren i WRX STI er en firecylindret turboladet 2,5-liters Boxer, som via en 6-trins manuel gearkasse leverer 300 hk og 407 Nm til det symmetriske firehjulstræk.
Diskret GT
WRX STI’s mest kendte vartegn er det store luftindtag på motorhjelmen og den markante vinge på bagsmækken. For dem, der gerne vil være lidt mere diskrete uden at gå på kompromis med hverken præstationer eller komfort, tilbydes WRX STI også i en GT-udgave. Ud over et omfattende basisudstyr har GT desuden Harman Kardon lydanlæg med navigation og bakkamera, soltag, nøglefrit låsesystem med startknap og tonede ruder. WRX STI GT leveres uden den høje bagvinge.
Priser på WRX STI
Selv om WRX STI er en helt ny bilen fra nummerplade til nummerplade, så er det lykkedes den danske importør at skaffe den nye WRX STI hjem til nogle helt forrygende lave priser.
- Helt undtagelsesvist er det lykkedes os at skaffe den hjem til priser, der starter på 649.900 kroner – svarende til 130.000 kroner billigere end den nuværende WRX STI. Det skal nok hjælpe på køreglæden i 2014, siger en meget tilfreds dansk salgsdirektør, Niels Thaning.
- Det er selvfølgelig ikke min forhandlingsteknik det hele. Det meste af den
gode pris hænger sammen med en gunstig Yen-kurs, men vi mærker tydeligt, at der
er kommet mere fokus på Danmark i kraft af den positive modtagelse, speciet XV
og den nye Forester har fået, forklarer Niels Thaning.
Related links
Emner
Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med den miljøvenlige biler som Outback med CNG (Compressed natural gas) og verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).
Subaru er kendt for sine Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske 4WD, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972 og er grundstenen i SUBARUS succes i international rally.
Subaru produceres af Fuji Heavy Industries (FHI). Fuji Heavy Industries står 100 % for fremstillingen. FHI er aktive inden for en række forskellige industrier, der - præcis som bilindustrien - fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.
FHI har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2012 producerede Subaru i alt 753.320 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Tribeca.